Undervisningsmaterialer med afsæt i Stairways arbejde

Her finder du tre ‘pakker’ af materialer, som kan bruges i undervisningen i folkeskolens ældste klasser og i gymnasiet. Materialerne handler både om Stairways indsats for at styrke børns rettigheder og forebygge overgreb mod børn, og om dansk udviklingsbistand som sådan.

Sidebar

‘Hjælper hjælpen?’ Et undervisningsforløb om dansk ulandsbistand

‘Hjælper hjælpen?’ introducerer eleverne til dansk udviklingsbistand med udgangspunkt i en række film og Stairways arbejde med tidligere gadebørn fra Manilla og med børns rettigheder generelt i Filippinerne.

Forløbet er bygget op omkring ni film og består af to delforløb:
1: Et vellykket dansk udviklingssamarbejde: Med NGO’en Stairway som eksempel.
2: Dansk udviklingssamarbejde: Den historiske udvikling fra hjælp til samarbejde.

 

Tre animationsfilm om seksuelle overgreb mod børn

Stairway har udviklet et materiale, som tager afsæt i tre animationsfilm vi selv har skrevet og produceret. De tre film behandler hver sit aspekt af de oplevelser af misbrug, som børn kan opleve. Filmene foregår i Filippinerne, men de ting, filmene beskriver er universelle og finder sted i alle lande. Også i Danmark. Derfor er det lige så relevant at bruge dem hér i landet.

Se filmene her og hent lærervejledning, elevopgaver og supplerende materialer til håndtering og forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn af børn.

 

‘Gadens børn’: En dokumentarfilm om Stairways arbejde

“Gadens børn” (engelsk titel A Year of Hope) er en gribende dokumentarfilm fra Stairway, som beskriver en drengs liv gennem et helt år – fra han møder Stairways socialarbejdere på et børnehjem i Manila, til han forlader Stairways center som et forvandlet menneske et år senere.

Gennem et helt år har filmskaberen Mikala Krogh fulgt en gruppe gadebørn fra Manila på Stairways center på Mindoro. Filmen havde premiere på festivalen CPH:DOX i marts 2018 og kan streames filmen på Filmstriben.

 

‘Red Leaves Falling’ er et grundigt og gennem-arbejdet materiale, der giver underviseren konkrete guidelines til at gennemføre processen trin for trin, så emnet kan håndteres på en tryg og anstændig måde for eleverne.
Cand.psyk.aut. Henriette Lieblein Misser, børnepsykolog, tidl. psykologfaglig leder på behandlingsinstitutionen Godhavn.

Sidebar