Giv en gave til Stairway
Vi har brug for opbakning og støtte til vores arbejde – dels fordi vi har brug for penge til indsatserne i Filippinerne, dels fordi vi skal have et vist antal bidrag om året for at fastholde vores skattefrihed.

Støt Stairway med et kontant bidrag
Stairway Danmark er godkendt efter Ligningslovens regler, så du kan få skattefradrag for dit bidrag. For at leve op til reglerne, skal vi derfor hvert år have mindst 100 kr. på mindst 200 kr. hver. Så hjælp os med et bidrag…
STØT VIA MOBILEPAY nr. 913522 eller scan QR-koden herunder for at støtte Stairway

STØT VIA NETBANK: Betal til vores kontor i Lån & Spar Bank 0400-4024605715
Få fradrag for din gave
Stairway Danmark er godkendt af skattemyndighederne som en velgørende organisation. Derfor kan du trække gaver op til 20.000 kr. fra i skat. For ægtepar er tallet det dobbelte. Bemærk: Dit kontingent kan IKKE trækkes fra – kun støttebeløb ud over kontingentet.
For at få fradrag skal vi bruge dit cpr-nummer. SKAT kræver, at vi hvert år indberetter beløb + giverens cpr-nummer for at godkende fradraget. Vi må ikke gemme dine cpr-oplysninger. Derfor skal du selv huske at oplyse det ved HVER indbetaling. Vi beklager bøvlet – men sådan er loven.
Giv Stairway en del af din arv – og giv mere til dine arvinger…
En krølle i skattelovgivningen betyder, at du i visse tilfælde kan lade Stairway arve en del af din formue, og samtidig efterlade mere til dine arvinger. Det gælder hvis du er enlig og ikke har børn eller hvis du er ugift og efterlader dig mere end 2,5 mio. i arv.
Det lyder for godt til at være sandt, men ordningen bliver brugt af mange velgørende foreninger.
Din støtte går ubeskåret til Filippinerne
Alt Stairways arbejde i Danmark er frivilligt og ulønnet. Vi har selvfølgelig udgifter til fx hjemmeside, medlemsblade og de tilsynsrejser til Filippinerne, som bl.a. Danida kræver, men disse udgifter dækkes 100% af tilskud fra Tips og Lotto-midlerne og fra vores administrationstilskud fra Danida. Derfor går alle private bidrag ubeskåret til Stairways arbejde i Filippinerne.
Vi takker på forhånd for din støtte og hjælp til vores arbejde – uanset om beløbet er stort eller lille!